HJERTEKAR SYGDOM - FORHØJET BLODTRYK

Forhøjet blodtryk finder vi i lande med vestlig levevis. Hos Afrikanerne falder blodtrykket efter de 50 år, hvorimod vestlig levevis viser eksponentiell stigning i blodtryk med alderen.
 
Forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer som svimmelhed,træthed eller hovedpine. Hvis du er ryger eller over 40 år bør du derfor kende dit blodtryk og dit kolesteroltal.
Hvis dine forældrer eller søskende har haft hjertekarsygdom er dette endnu vigtigere, idet du kan have arvet den samme tilbøjelighed.
 
Øvrige risikofaktorer er rygning,overvægt og mangel på motion.
Rygning medfører åreforkalkning og stive blodkar. Overvægt belaster et hjerte der er bygget til at klare en legemsvægt på ca 70 kg, og derfor kompenserer med et højere blodtryk.
Et 10 kg vægttab giver 8-10% sænkning af blodtryk.
Det er dobbelt så meget som virkningen af een blodtrykspille!
 
En normal udredning foregår ved en blodtrykskontrol i konsultationen, samt en urinprøve. Ud fra urinen kan vi se om du evt har skadevirkning af et forhøjet blodtryk. Nyrerne fungerer som en si for blodet, og hvis blodtrykket er forhøjet presses der æggehvidestof fra blodet ud i urinen. Hvis dette sker er man i højrisiko for at også andre organer (hjerne/øjne/hjerte) har lidt skade.
 
Hvis blodtrykket er forhøjet med bare 20 enheder, er din risiko for et slagtilfælde i hjernen dobbelt så stor.
 
Dit blodtryk må ikke være over 135/85 målt i dit eget hjem. Derfor tilråder vi hjemme blodtryksmåling (se nedestående link)
 
Blodtryk skema

til måling af hjemmeblodtryk
 
Patientvejledning

Patientvejledning - måling af hjemmeblodtryk
 
Konsekvenser af et forhøjet blodtryk

Stort hjerte
Dit hjerte tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt, så det med årene svækkes og bliver for stort. Symptomerne er hjertebanken, åndenød ved fysisk arbejde og hævede ben.
 
Hjertekramper og blodprop
Åreforsnævring udvikles hurtigere, hvis du har for højt blodtryk, især i hjertets kranspulsårer. Det giver risiko for hjertekrampe og blodprop i hjertet.
 
Blodprop i hjernen og slagtilfælde
Forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning. 10-15.000 danskere rammes årligt af slagtilfælde.
 
Nyreskader

For højt blodtryk kan skade nyrerne. Nyresygdomme kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk.
 
Risikofaktorer for hjertekar sygdom:

  • Rygning
  • Diabetes
  • Kolesterol
  • Forhøjet blodtryk
  • Salt
  • Vægt
  • Stress
  • Alkohol